Bach & Billeder, Kunstkoncert

I påsken 2012 udkom vi med Bachs Matthæuspassion i uddrag for trompet og orgel, udgivet på Naxos. Under indspilningen kom idéen til et samarbejde med Arne Haugen Sørensen, som bl.a. er kendt for sine fantastisk fortællende og farvemættede påske-billeder, der passer perfekt til Bachs Matthæuspassion.
Arne Haugen Sørensen har udsmykket omkring 30 kirker i Danmark. Ca. 70 af disse kunstværker er nu mulige at se elektronisk ved kirkekoncerter i hele landet.
Ved en koncert med musik fra Bachs Matthæuspassion for maleri, trompet og orgel projiceres Arne Haugen Sørensens billeder op i kirkerummet. “Bach & Billeder” varer en lille time og kan kombineres med oplæsning af Matthæusevangeliets tekster.

Billeder af Arne Haugen Sørensen


“Ordløs Bach overrasker – Bachs Matthæuspassion i en flot udsættelse for trompet og orgel.
 Orgel og trompet tilføjer simpelthen en ekstra dramatisk dimension. Bemærkelsesværdigt er det også, at Dorthe Zielke spiller på hele 6 forskellige trompeter. Hver sats får på den måde sin egen klang – orgel og trompet imellem. Dette Matthæuspassions-ekstrakt giver derfor samme åndelige energi, som den sædvanlige 3-timers udgave giver. Selvom Påsken er ovre for denne gang, så kan man sagtens stadig lytte til denne meget vellykkede indspilning. Bachs passionsmesterværk er nemlig musik til livet og hverdagen og ikke på nogen måde eksklusiv overfor den netop overståede højtid.” Kirken i København


“En sammenhængende og helstøbt udgivelse.“ 
Kristeligt Dagblad

“Kære Dorthe og Søren, tak for en ualmindelig fin koncert!! Jeg har – ganske usædvanligt – fået flere tilkendegivelser af at folk blev virkelig beriget.” Organist/koncertarrangør

“Det var en rigtig dejlig koncert hvor farverigdommen i billedsiden dannede en smuk opmærksomhedsramme for den rige musik, der blev så smukt fremført af jer.” Koncertgænger

Artikel fra Menighedsrådenes Blad om “Bach & Billeder”:

"Bach & Billeder"