Den Store Fortælling

Den Store Fortælling er Arne Haugen Sørensens hidtil største maleri og danner baggrund for en ny cd, som Dorthe Zielke og Søren Johannsen har indspillet.

Den Store Fortælling er også blevet til en billedkoncert, hvor billedet vises stykkevis med tekst, der fortæller historien om de valgte motiver.

Cd’en kan købes, streames eller downloades HER

 

 

 

 

Maleri: Arne Haugen Sørensen
Genfortælling: Henriette Wiberg Danielsen
Trompet og tilrettelæggelse af film: Dorthe Zielke
Orgel og musikalske arrangementer: Søren Johannsen

Musik af Strauss, Sibelius, Beethoven, Mahler, Mozart, Wagner og Stravinsky.

Oplev billedkoncerten – se de syv videoer i rækkefølgen 1-7.







Malerkunstens og musikkens mesterværker forenes i ’Den Store Fortælling’ af Jannie Fjordside

Siden 2012 har kunstneren Arne Haugen Sørensen, grafiker Henriette Wiberg Danielsen samt musikerne Dorthe Zielke og Søren Johannsen udviklet på et koncept, hvor musik forenes med billeder og ord.

Arbejdsfordelingen er enkel; Billedkunstneren, der siden 1980erne har manifesteret sig som det helt store navn inden for kunstnerisk fortolkning af Bibelens tekster, har malet fortællingen, Henriette har genfortalt historierne, Søren Johannsen har arrangeret musikken – mens Dorthe Zielke har forbundet det musikalske udtryk med den visuelle og tekstuelle formidling. Sammen har de skabt fortællinger!

’Den Store Fortælling’ udkommer nu som online film samt i gavepose med både cd og eksklusivt farvetryk af Den Store Fortælling ’Den Store Fortælling’.

’Den Store Fortælling’ er Arne Haugen Sørensens hidtil største værk, der blev skabt for Århus Valgmenighed i 2017. Opgaven bestod i at male hele bibelhistorien, og det valgte kunstneren at gøre gennem syv udvalgte fortællinger, som hver især formede deres eget motiv. Til hvert motiv har Søren Johannsen nøje udvalgt musikalske mesterværker og transskriberet dem fra deres originalform til instrumenterne trompet og orgel.

Kunstværket ’Den Store Fortælling’ er malet i Sydspanien, hvor Arne Haugen Sørensen bor. Et varmt venskab mellem kunstmaleren og musikerparret har givet anledning til flere ture til Sydspanien. Det var her, på terrassen og til lyden af græssende geder og udsigt over bjergtoppene og havet i det fjerne, at billeder og tekst i løbet af intenst arbejde er forenet til ’Den Store Fortælling’, der kan opleves som billedkoncert i kirker rundt om i landet, men nu også hjemme i egen stue gennem højtalere, skærm og med billedet ’Den Store Fortælling’ på væggen.

’Den Store Fortælling’ cd gavepose:

  • DEN STORE FORTÆLLING farvetryk (21 x 70 cm)
  • CD med musik af Strauss, Sibelius, Beethoven, Mahler, Mozart, Wagner og Stravinsky i arrangementer for trompet og orgel.
  • LINK til genfortælling af bibelhistorier i samspil med maleri og de musikalske mesterværker.

Bestil cd og/eller gavepose her